NETOP NU — Jobkonsulentens klumme
Tager virksomhederne godt imod den unge i en praktik?
HVA´SÅ?
Tager virksomhederne godt imod den unge i en praktik?
Mange unges "arbejdsmarkedserfaring" begynder med en aftale om virksomhedspraktik.
I 9. klasse er den unge som regel ude i erhvervspraktik i en uges tid.
Her går det ofte godt. Det handler mest om en god oplevelse.
Den lader vi lige stå et øjeblik!
Senere er det praktik i forbindelse med en konkret uddannelse, som skal skabe broen til et job, som den unge forhåbentligt bliver glad for - og stolt over. Vi har på det seneste kunne læse, at det er et problem at få alle socialrådgiverstuderende ud i den afsluttende praktik. Det på trods af, at det offentlige nærmest skriger efter flere socialrådgivere.
Det er da et paradoks, som er til at føle på.
Men, men!!!
Det er også et mønster, vi kan se i private virksomheder.
Her kan vi så hugge medarbejderen fra andre brancher, når det kniber - eller få en fra et af de andre EU-lande. - Så får vi da lært at leve på polsk.
Et godt spørgsmål er derfor, hvorfor tager uddannelsesstederne unge ind, som de trods deres indgående branchekendskab ikke selv er i stand til at få ud i uddannelsespraktik.
Er der gået for meget taxameter i uddannelsessystemet?
Når unge i kontanthjælpssystemet kommer med på vores forløb, hører vi dem ofte sige,
"det nytter ikke at sende en ansøgning"...
Hvorfor ikke?
Deres frustration går ikke på, at de ikke får jobbet, men mere, at de intet hører fra virksomhederne. - Intet brev, ingen opringning - eller blot en kortfattet sms.
Jeg oplevede en ung fyr på 23 år, som fik et høfligt afslag fra DagligBrugsen i Fraugde, hvortil han havde sendt en uopfordret ansøgning.
Han sagde til mig, "det er første gang, jeg har fået et skriftligt svar tilbage".
Den lader vi stå et øjeblik!
Det handler om at få en god oplevelse. Gode oplevelser motiverer.
Kære alle. Hvis vi skal og kan motivere de unge med blot en meget lille indsats, så... (jo det er en lille indsats, som blot skal indarbejdes i virksomheden. Det er dårlig imagepleje - eller kald det pli, ikke at sende et svar tilbage. Bare i form af en lille mail eller en sms).
Lykkeligvis oplever jeg da også, at mange af de virksomheder, vi samarbejder med, både kan og gør.
Husk! Det er pli, der kitter samfundet sammen.
Hilsen
jobkonsulent em>